Hvor starter man???

Jeg har læst alle i andre skønne bloggeres blogs de sidst 3-4 år og har et stykke tid overvejet, om det var noget jeg skulle prøve at gøre. Lave en blog... For kan man det, når man ikke er alt for god til det der med computere??

Efter et meget langt indlæg på facebook idag, tænkte jeg, at alle måske heller ikke lige gider høre om mine fantastiske børn og bedrifter hele tiden.  Bloggen kan fungere som den "dagbog" jeg ellers har lavet ( uden at gøre det bevidst) på FB. Så må vi se om andre følger med :-)

Lige nu er sommerferien så småt ved at være slut. Sidste år på dette tidspunkt, havde jeg sagt mit job som dagplejemor op, for at føre min store drøm om egen musikskole ud i livet. Nr 4 barn Ludvig startede i en lille Steiner Vuggestue, som vi kendte rigtigt godt, da de tre store går i skole og børnehave samme sted. Musikskolen JAZZaben kom flyvende fra start, og selvom jeg tit havde ondt i maven over at aflevere den lille stump om morgenen, føltes det lidt som et nødvendigt "onde" for at vi kunne "leve" i vores samfund. Og jeg ELSKER min musik og mine elever og friheden ved at være selvstændig... Men jeg KNUSELSKER mine unger og synes altså ikke, at mine små børn skal være sammen med andre voksne 8 timer om dagen...

Langsomt vænnede vi os til hverdagen, og det blev december og jeg tog på weekend med min søde mand, som havde lovet svigermor:

at der IKKE kom flere børnebørn fra os...
Nu havde jeg jo startet musikskolen...
Der var ikke plads til flere i huset...
Vi havde ikke råd....
Og bla bla bla.

En 5'er var på INGEN måde i vores tanker....

Men nogle gange giver livet os nogle gaver, vi ikke kan sige nej tak til og 8 uger senere måtte jeg efter 2 uger med kvalme, træthed og ondt i maven, tage den test, som jo var SÅ positiv. Mit hjerte vidste det godt, min hjerne prøvede at fortrænge det, men TO STREGER var der altså.....

Så nu sidder jeg her, Ludvigfisen er taget ud af Vuggestuen ( med stor sorg, for det er virkelig det næstbedste sted i hele verden, og de voksne derude har givet ham SÅ mange gode ting) og vi er ved at finde ud af, hvordan vi kan gøre tingene. Hverdagen nærmer sig, men den indeholder knap så meget "rigtigt" arbejde, og meget mere "mor-arbejde" end jeg troede for et år siden:-) Håber at nogen vil følge med, og at der måske findes nogen derude, som har det lidt lige som mig ????